SEO tekster og gode råd til on-page SEO

SEO tekster der skaber synlighed og salg

Den typiske tanke, som de personer jeg præsenterer begrebet SEO for, tænker ofte ”en ligegyldig tekst, der ikke giver mine kunder nogen værdi”, ”en hjemmesidetekst med en masse gentagelser af et ord eller en sætning” og ”en tekst, der kun er skrevet til en søgemaskine”. Har du ikke helt styr på, hvad SEO er? Læs om hvad søgemaskineoptimering er lige her.

Det er dog ikke helt præcist sådan en (god) SEO tekst er. Tværtimod er det en udbredt misforståelse. I hvert fald når vi taler om SEO tekster i 2019. Hører du nogen tale om at gentage et bestemt ord eller en sætning, så kan du være sikker på at vedkommende ikke er den rette til at hjælpe dig, fordi søgemaskineoptimering ikke fungerer på samme måde i dag som det gjorde engang. Det er korrekt, at SEO engang blot handlede om ”keywordstuffing” – altså, at nævne ordet eller søgefrasen flest muligt gange. Det bliver straffet i dag.

En god SEO tekst tiltrækker og hjælper dine brugere med de udfordringer, problemer eller spørgsmål de måtte have. Personer der har et problem eller har brug for hjælp med netop dit produkt eller din serviceydelse.

Dét er en god SEO tekst.

Hvis du har mod på at læse videre, vil jeg komme med konkrete tips til at komme i gang med at skrive bedre SEO tekster, der giver markant bedre placeringer, flere besøgende/salg/henvendelser.

Er du klar?

Lad os tage fat på det!

Optimeret metatitel- og beskrivelse

Når en bruger laver en søgning på Google, er det første de ser din metatitel og din metabeskrivelse:

Screenshot af SERP metatitel og metabeskrivelse

Ovenstående billede viser hhv. en metatitel og en metabeskrivelse. Hvad du vælger at skrive her, er altafgørende for, om din side overhovedet bliver vist i SERP, men også om der bliver klikket på netop din side.

Jeg plejer at arbejde ud fra, at sidens primære søge skal være tilstede i både sidens metatitel og metabeskrivelse. Gerne som det første ord, eller så tidligt som muligt. Hvad der er mindst lige så vigtigt er, at din tekst adskiller sig fra dine konkurrenters, så du giver brugeren en grund til at klikke ind på netop din side. Tænk fra kundens side; ”what’s in it for me”.

Du skal altså sætte dig i brugerens sted og tænke, hvad skulle få brugeren til at besøge din side frem for dine konkurrenters på en søgning med lige præcis det her søgeord? Forstå søgningen og søgeintentionen og giv brugeren det bedste svar.

Tag eksemplet fra billedet ovenover. Det primære søgeord er ”Trykkeri Odense”. Der bliver lagt vægt på, at bag siden er et trykkeri – som godt nok ikke er placeret i Odense, men tæt nok på til at være en mulighed for brugeren på baggrund af søgningen. Herudover får brugeren at vide, at det er nemt at bestille og man får også gratis fragt – brugeren skal altså ikke engang besøge trykkeriet, være i kontakt med nogen eller noget som helst. Nemt og hurtigt.

I metabeskrivelsen bliver der igen fortalt, at trykkeriet ligger tæt på Odense. Her får man samtidig igen at vide, at det er nemt at bestille – men også at det er nemt at sammenligne priser. I dette tilfælde er sidens call to action (CTA) at man her kan sammenligne priser, og det vil man naturligvis gerne inden man køber sine tryksager. 

Overskrifter der skaber wow-effekt

Dine overskrifter er noget af det vigtigste at have styr på. En god overskrift kan sagtens være både sværere og tage længere tid at skrive, end et blogindlæg på 1.000 ord – den skal spille og det kræver mange overvejelser. Dine overskrifter afgør i mange tilfælde om dine brugere overhovedet læser videre eller forlader siden igen.

Du kan med fordel tage udgangspunkt i de 4 psykologiske triggere, når du skriver overskrifter:

1.     Værdi – hvad får brugeren ud af at læse videre?

2.     Frygt – hvad går brugeren glip af, hvis de ikke læser videre?

3.     Tal – antal andre kunder, procentmæssige stigninger mm.

4.     Tid – hvor længe tager din løsning for brugeren, tidsbegrænset tilbud mm.?

Du kan med fordel benytte Google Analytics til at måle på dine besøgende, hvor længe de bruger på den pågældende side, afvisningsprocent mm.

Tip: Hvis du virkelig vil fastholde brugeren, så få din overskrift og din metatitel til at spille sammen – uden at du laver en direkte copy-paste. Husk på, at brugeren klikkede ind på din side på grund af din metatitel, så hvis du kan fastholde den interesse der var for metatitlen- og beskrivelsen, er du på rette kurs.

En god indledning holder fast i dine besøgende

Med en gennemført indledning, vil du opleve at du i høj grad vil fastholde dine brugere og øge tiden de bruger på din side – fordi de vælger at læse videre (og det kan Google godt lide).

Ved at følge en ganske simpel model, kan du skrive fængende indledninger som fastholder brugeren. Modellen ”PPL”, som står for problem, påstand og løsning, kan du skrive bedre indledninger til din hjemmeside.

Hvordan kan du bruge modellen? Faktisk er det ret simpelt.

Start med at fokusere på et problem, som brugeren kunne have når de har besøgt den specifikke side. Dette blogindlæg handler om SEO tekster, men jeg vil alligevel komme med et andet eksempel. I dette tilfælde vil jeg sælge en spisebordsstol med god siddekomfort.

Får du (heller) ikke den komfort, som du har brug for? Får du (også) ondt i ben, lænd eller ryg, når du sidder for længe?”

Herefter kommer du med en påstand.

Det kan skyldes, at du ikke har en stol med optimal siddekomfort.

Og til sidst en løsning.

Min spisebordsstol, giver dig optimal siddekomfort ved middags- og mødebordet, ved at få tilpasset stolen til dine unikke mål og den kan købes for kun X kroner

Skriv modellen bag øret og brug den hver gang du skal skrive en indledning til en ny tekst: PPL.

Link ud til andre (relevante) sider

Jeg hører (og læser) ofte, at både selvudnævnte SEO-eksperter og SEO-nybegyndere, fraråder at linke ud fra din side – hvilket jeg syntes er en udbredt misforståelse. Der kan være noget om snakken, hvis der er tale om din produktside – altså her hvor du skal sælge dit produkt. Der skal dine kunder naturligvis ikke ledes væk fra købssituationen.

Dog mener jeg ikke, at der er nogen grund til at frygte at linke ud fra almindelige sider, blogindlæg mm. Tværtimod er det flere gange bevist, at det kan have direkte positiv effekt for dit arbejde med søgemaskineoptimering at linke ud til relevante kilder/hjemmesider – det kunne være en side, som har indhold der reelt kan hjælpe dine brugere endnu mere, underbygge dine påstande mm.

Vil du vide, hvor mange der egentlig klikker på dine udgående links? I Google Analytics kan du opsætte event-tracking – og bom, så er det bare at følge udviklingen.

Gør dine SEO tekster ”skimte venlige”

Du kender det sikkert fra dig selv; vi læser ikke altid hele teksten. Og nej, vi læser heller ikke altid halvdelen af teksten. Vi skimter ofte henover teksten, for at finde dét, der er vigtigt for os.

Er dine tekster ikke ”skimte venlige” vil du alt andet lige miste nogle besøgende, fordi disse typer findes – og nogen i sådan grad, at det ikke kun er nogle gange, men hver gang at der skimtes.

Hvordan gør du dine tekster ”skimte venlige”?

Kort fortalt;

       fremhæv vigtige ord/sætninger med fed eller kursiv, så det er nemt at finde de vigtigste ting i teksten.

       Brug ”bullet points” i dine underoverskrifter. På den måde kan “skimteren” læse hele din tekst ud fra dine overskrifter.

       Brug korte sætninger. Korte sætninger er let læselige tekster. Dog skal du tænke på din målgruppe. Er din målgruppe hjerneforskere eller murere? (intet ondt om murere!)

       Brug hyppige linjeskift – ingen gider læse ”wall of text”. (åben din telefon og tjek teksten. Det vil hurtigt blive afsløret, om du har skrevet en ”wall of text” på en lille skærm)

Skab ny nysgerrighed undervejs

Hvad sker der, hvis brugeren mister nysgerrigheden med det samme? Brugeren klikker tilbage med det samme, hvilket du vil kunne se i Analytics når du kigger på din afvisningsprocent. Den skal helst ikke være for høj.

Er det ikke ligegyldigt om de klikker tilbage igen? Bestemt ikke.

Når en bruger klikker tilbage/væk fra din side med det samme, er det et signal til Google om, at din side ikke er relevant for den pågældende søgning brugeren havde lavet.

Hvis det sker for ofte, vil Google lade dine konkurrenter overhale dig, fordi din side ikke er relevant for brugerne. Google ønsker blot at vise brugerne de bedste og mest relevante sider på baggrund af deres søgeforespørgsler.

Det handler altså ikke udelukkende om, at få brugerne ind på din side. Det handler i lige så høj grad om at fastholde dem, når de har klikket ind på din side – i hvert fald hvis du vil opnå eller fastholde dine topplaceringer.

Få dine brugere/læsere til at blive nysgerrige undervejs og ikke kun læser på baggrund af nysgerrigheden fra din metatitel og din H1’er. Herunder kan du læse et par eksempler på de nemmeste måder at fastholde brugeren:

       Bare se her…

       Men der er mere…

       Tænk over det..

       Men husk på at…

Brug det her frem for søgeordstæthed

Som du sikkert ved, så har SEO ikke altid været helt lige så kompliceret i dag. Der var engang, hvor det mere eller mindre gjaldt om at skrive sit søgeord flest gange. Det er ikke sikkert at du har lagt mærke til det, fordi SEO folk vidste jo også godt dengang at ingen gider læse det samme ord igen og igen. Derfor var løsningen ofte at skrive med hvid skrift på hvid baggrund. På den måde blev læserne ikke forstyrret af nogle ligegyldige tekster med 90% søgeord, fordi søgeordene blev skrevet i bunden med samme farve som baggrunden så kun Google så dem.

Smart! Eller…

Søgeordstætheden kom derfor i fokus, og Google vægtede efter det. Nogle vil sige, at det i dag INTET har at sige – der må jeg dog melde mig uenig. Jeg accepterer præmissen om, at Google ikke vægter på en procentdel af teksten der er søgeord, men bruger du slet ikke ordet/frasen, så bliver det op ad bakke.

Mange siger i dag 2, maks 3% af teksten skal være dit søgeord – her bliver jeg dog uenig. Jeg mener ikke, at der er et magisk tal (eller grænse). Hvis bare dine tekster giver mening og du ikke skriver dit søgeord lige pludselig bare for at nå op på 2% søgeordstæthed. Nej, indsæt dine søgeord hvor det er relevant.

Google har (heldigvis) udviklet sig, så søgeordstæthed betyder mindre og mindre. Men hvordan skal du så skrive gode SEO tekster?

Svaret er Latent Semantic Indexing – også kaldet LSI. Lad mig forklare:

LSI handler egentlig bare om synonymer og relaterede ord til dit søgeord. Altså, Google kigger ikke bare på dit søgeord og brugen af dette. Nej, Google kigger på hele din tekst, sammenhængen og brugen af relaterede ord og synonymer. Du skal altså skrive dine tekster i det jeg kalder ”ét univers”.

En nem og gratis måde at finde frem til de her LSI søgeord på, er at søge på dine søgeord, scrolle ned i bunden og se Googles forslag til relaterede søgninger. De søgeord der er dér, er søgninger som Google forbinder – og dermed relaterer – med dit søgeord. Der findes naturligvis mere avancerede metoder til LSI søgeord, men Google selv er et godt sted at starte.

Relaterede søgeord til søgeordet sko fra Google suggestion

Social proof

Det vil ikke tage mange minutter at finde frem til undersøgelser der viser, at folk er mere tilbøjelige til at gøre ting som andre gør. Vi mennesker er fødte efterabere – om vi vil stå ved det eller ej. Tænk over det: har du nogensinde været i en forsamling, hvor folk begyndte at klappe, hvorefter du selv begyndte at klappe? Jep, skyldig.

Hvad ér social proof? Det kan f.eks. være testimonials og anbefalinger. Har du dem, så brug dem i dine SEO tekster. Har du ikke nogen, så er det på med arbejdshandskerne, grib knoglen og spørg dine kunder om det 

Tip:

       Brug personer/virksomheder som er i din primære målgruppe. 

       Brug ”profilbilleder” for at øge troværdigheden.

       Brug evt. stjerner eller anden form for rating.

Husk at spørge om lov inden du lægger en anmeldelse eller testimonials op på din hjemmeside, som du eksempelvis har modtaget på mail. At du har fået ros, er ikke ensbetydende med at du bare må smide det på din hjemmeside.

”Hvad skal jeg nu” – Brug det her til slut

Når dine besøgende har været så gode at læse hele vejen ned gennem din side, hvad så? Hvad skal der ske nu? Det er langt fra altid tydeligt på hjemmesider, hvad det er brugeren skal gøre nu og bliver overladt til sig selv.

Det er din opgave at fortælle brugeren hvad du vil have dem til at gøre nu.

Brug call to action som f.eks.;

       En kontaktformular

       Tilmeld til nyhedsbrev

       En “ring op” knap 

Hvis du stadig er med nu, så har du lige fået en række gode råd som du kan arbejde med og implementere med det samme. Du får ingen garantier af mig, men jeg er sikker på at du vil opleve mærkbare resultater, hvis du implementerer punkterne fra dette indlæg.

Skal jeg hjælpe dig med at opnå de bedste placeringer på Google? 

 

 

Hold dig ikke tilbage

Lukas@broffset.dk

42 45 42 65

Farstrupvej 21, 5471 Søndersø

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *